Kreativ perle kombineret med genoptræning

  • Home
  • Nyheder
  • Kreativ perle kombineret med genoptræning

Reklame for Krea By Anja Takacs

Perler og genoptræning, det lyder som et underligt mix men den er god nok ?

I januar fik jeg en diskus i ryggen med betændelse, efter kun at have kunnet ligge i over en måned, fik jeg endelig 2 øvelser af min fysioterapeut og et par uger senere kom vi til at snakke om kreative sysler, på daværende tidspunkt havde jeg i over 2 måneder ikke kunnet lave noget kreativt, hvilket er meget lang tid for mig! Vi snakkede om at perler kunne være en god ide, for de er ikke tunge at sidde med, samt ville jeg kunne lave nogen af mine rygøvelser.

 

Jeg kunne ikke vente med at komme i gang, Anja Takacs var frisk på ideen og hun ville gerne sponsorere mig med mønstre. Derefter var der kun at vente på fragten kom med perler og plader ?

 

Der er over 200 søde fine figurer i Anja Takacs app ”Det perler” i kan se mere på Anjas blog her. 

Appen ”Det Perler” er rigtig fin og enkelt opbygget, let at benytte,  gode farve beskrivelse og gode illustrationer, jeg kan kun varmt anbefale appen.

Alle figurerne i appen fylder kun en kvadratisk perleplade 14,5 x 14,5 cm så både store og små kan være med uden at miste tålmodigheden.

 

Det var svært at vælge imellem alle de fine figurer, men idet påsken er lige om hjørnet valgte jeg selvfølgelig et påske tema.

Jeg blev ret overrasket over hvor svært det faktisk var for mig, jeg skulle koncentrere mig utrolig meget om ryg øvelsen, samtidig med kroppen var godt dopet med stærkt smertestillende.

Det at fange de små perler og holde fast om noget så småt, var ikke let, for min tommeltot snurrede/sov og nogle gange gik den i krampe.

Jeg vil prøve at forklare min rygøvelse, først ret ryggen, spænd op i bækkenet samt lav en let spænding i maven (korsettet) prøv så imens du holder spændingen og en ret ryg at glide overkrop til højre, imens hoften bliver i sædet. I starten kunne jeg næsten ikke komme til højre kun et lille ryk, men det er blevet meget bedre ? jeg kan også komme lidt til venstre nu uden smerte.

Prøv at lave øvelsen, undskyld jeg ikke har foto eller film af øvelsen men dette er ikke muligt pt.

Øvelsen laver jeg samtidig med jeg rækker ud efter perlerne, ved at sætte skålen med perler så langt til højre som jeg kan lave øvelsen, uden at få smerte i ryggen.

Dette betyder også jeg kun kan sætte få perler på pladen af gangen, efter 10 øvelser så en lille pause i ryggen, og så gentag øvelsen 10gange igen.

I starten kunne jeg max sidde 10miutter i min kørestol af gangen. Jeg kunne lave ca. 1/8 del af en figur før jeg måtte holde helt pause.

 

Nu kan jeg lave halvdelen af en figur, selvfølgelig stadig med små pauser indimellem, hvor jeg slipper spænding i korsettet og ryggen, men så spænder op igen med ret ryg. Jeg skifter mellem øvelse med at glide til højre og så øve at sidde stille med ret ryg og holde spændingen i bækken og korsettet.

Det værste er stadig når en perle sætter sig lettere fast i perlepladen imellem sømmene, den er ikke let at få op, og slet ikke når mine fingre summer for meget.

Heldigvis købte jeg en perle pincet, den har en fin dims i toppen, den er en kanon hjælper, når man har placeret en perle fejl. Selve pincetten er meget hård at klemme sammen så det benytter jeg ikke.

En ekstra bonus ved at lave perle figurer, er at jeg kunne mærke det var godt for mig det med at tælle efter og huske antallet af perler. Når man lever med kroniske smerter hver dag, påvirkes huskecenteret rigtig meget, så jeg øver mig på at huske større og større dele af figuren udenad, bare for at træne min hjerne også ?

 

I dag blev påskefigurerne luftet i det kolde forårsvejr, så de kunne blive taget billede af, sammen med alle de smukke forårsblomster, der begynder at titte frem.

   

Jeg er rigtig glad for at kunne nyde mit påske pynt, samt glæde mig over at jeg igen kan lave lidt kreativt. imens min idemappe vokser og vokser med kreative ideer til hvad jeg vil lave når min ryg bliver god igen.

Det at være kreativ, er for mig meget mere end bare en hobby, det er et værktøj, ja nærmet medicin i mit liv. Efter jeg blev handicappet (sidder i kørestol) og må leve med smerter hver dag, har min krop brug for mange pauser i løbet af dagen, tro mig, jeg har hadet min krop for dette, og været sur på den, uden det har hjulpet. Derimod hjælper det når jeg nu alligevel sidder med benet oppe og prøver at få mine smerter til af falde til ro, at lave noget kreativt, dette giver mig glæde, jeg føler ikke jeg spilder min tid, på samme måde, samt følelsen af at skabe noget, det kan man da kun blive glad i låget af,  ja selv når det driller, så er glæden bare ekstra stor når det lykkes ?

 

 

Håber i alle får en rigtig hyggelig påske.

Vejrudsigten ser vinterlig ud, så det er en god grund til at lave noget kreativ og hyggeligt sammen.

Hop ind og køb Anja Takacs app ”Det Perler” så kan hele familien store som små, lave en masse af Anjas flotte figur. Husk ret ryggen og prøv at lave øvelsen ?  

Tags:

Kristina Dietz

Velkommen til min verden. Jeg er en årgang 86, som elsker at være kreativ. Mine kreative udfoldelser forgår mest i garn, stof, og smykker samt i køkkenet mest med usunde sager.

Leave a Comment